Nyt hold "Kom i form" til de 13-20 årige piger 20-08-2018

Kunne du tænke dig at forbedre din kondition samtidig med at du bliver stærkere og har det sjovt? Så er "Kom i form" lige noget for dig.

Kom i form er et kombineret styrke- og konditionshold for piger i alderen 13-20 år. Vi kommer både til at få pulsen op, samt få styrket vores muskler, så vi kan få mest muligt ud af vores træning.

Træningen vil være varieret og vil både foregå med egen kropsvægt samt med supplerende redskaber, så vi kan opnå de bedste resultater.

Vi garanterer sved på panden, udfordrende træning og selvfølgelig en masse grin!

Så hvis du gerne vil komme i form samtidig med at være en del af et fedt fællesskab, så tag dine veninder under armen og tilmeld jer holdet. 

Holdet træner hver onsdag kl. 19-21 på Himmelev Gymnasie og du kan tilmelde dig via HVG's hjemmeside eller ved at følge dette link http://www.hv-gym.dk/Tilmelding-b%C3%B8rne-og-ungehold

Vi glæder os til at se jer til første træning d. 5. september :)

Mvh Sine og Matilde

HVG søger instruktører til bl.a. mix spring 5-6 år og 6-8 år 14-08-2018
I HVG er gymnastik omdrejningspunktet for et aktivt foreningsliv for børn, unge og voksne i alle aldre. En gymnastikforening som har eksisteret siden 1925 med stolte traditioner og en enestående foreningsånd.
  
Til sæsonen 2018/19 søger vi flere instruktører til
bl.a. børnehold, springhold for drenge, ungdomshold (både springhold og rytmehold, hiphop og dans.
Pt. står vi akut og har brug for nye instruktører på mix spring 5-6 år og mix spring 6-8 år, da vi har en meget lang venteliste på disse hold.

 
Send en kort beskrivelse af dig selv eller din idé til et evt. nyt gymnastikhold til formand@hv-gym.dk eller mona@hv-gym.dk
Ny bestyrelse i HVG 12-04-2018
På netop afholdt bestyrelsesmøde, har bestyrelsen valgt at konstituere sig således: Formand Marianne Nielsen, næstformand Anders Kaas, kasserer Gordon Christensen samt Knudi Ryhl, Dinah Berg, Mona Chor Bjørn, Jack Mecklenborg og med Pia Szendei som suppleant.
Marianne er således ny formand i HVG og Marianne er jo et ganske kendt navn i gymnastikkredse i Roskilde, hvor hun har været aktiv instruktør og bestyrelsesmedlem i andre foreninger, herunder HVG i samlet 35 år og nu bedst er kendt som instruktør på "Rytmeholdet".
Vi glæder os over at Marianne har takket ja til opgaven. Vores hidtidige formand Knudi fortsætter i bestyrelsen, hvor vi endvidere siger goddag til Mona Chor Bjørn, der også er instruktør i HVG, foruden et glædeligt gensyn med Jack og Pia, vi også kender som instruktører. Vi glæder os til arbejdet i det kommende år.
Vh Bestyrelsen HVG
Roskilde festival 2018 12-04-2018
Vi er nu ved at planlægge og gøre klar til Roskilde Festival 2018, hvor vi igen skal stå for at passe Get-a-Tent Central bag Orange Scene sammen med HVB (Himmelev-Veddelev Boldklub). Arbejdet bliver cirka det samme som sidste år og de foregående år, men alle detaljer er ikke på plads endnu. RF udvikler sig hele tiden, så der kommer løbende ændringer. Bemærk, du skal alene have 24 timers vagt.
 
Foruden båndet til festivalen, følger forplejning med under vagterne, en Festival T-shirts og ikke mindst vores super område med flotte bade og toiletter. Vi har også mulighed for at tilbyde dig bopæl på medarbejderområdet, hvis du ønsker det.
Når tiden nærmer sig giver vi naturligvis besked om pladser, vagtplan og nærmere detaljer, efter dine ønsker (vi vil gøre alt for at imødekomme ønskerne, men kan ikke garantere at alle valgene kan rammes, da hele puslespillet skal gå op). Du kan læse mere her på HVB´s hjemmeside: https://sites.google.com/site/hvbroskildefestival/ hvor du kan tilmelde dig, eller du kan tage kontakt til Gordon via mail: Gordon.Chr@hotmail.com eller mobil 40685501.
 
Glade festival hilsen
Gordon
Instruktører til børnehold 13-02-2018
Vi søger instruktører over 18 år, som har lyst til at træne børnehold i alderen 2 til 14 år.
Du skal have lyst og gå-på-mod og lidt erfaring med børn er ikke af vejen.
Vi er en brede gymnastik forening, så gymnastik typen er ikke det vigtigste, men derimod dit engagement.
Vi giver mulighed for en mindre aflønning og for at tage uddannelse indenfor gymnastik.
HVG og Roskilde Team Gym 30-06-2017
HVG har indgået samarbejde med Roskilde Tean Gym på Team Gym området. Dette betyder at alle HVG's TeamGym aktiviteter er flyttet til Roskilde Team Gym.
HVG vil derfor for den kommende sæson IKKE optage TeamGym gymnaster.

Bestyrelsen for HVG
Udtagelse til Rope skipping, konkurrencehold, sæson 2017/18 23-05-2017
Udtagelsen finder sted i Trekronerhallen d. 14.06.17 kl. 17-19.
For nærmere info og tilmelding til udtagelsen se under tilmelding til udtagelse:
Vel mødt til alle gymnaster, nye som gamle.
Nu kommer Springgymnastikcenteret 30-03-2017
Nu synes den sidste forhindring for etablering af et topmoderne Springgymnastikcenter i Roskilde at være elimineret. Roskilde Dampradio, som tidligere har nægtet af fraflytte lokalerne, hvor Springymnastikcentret skal opføres, har nu indvilliget i at fraflytte disse lokaler senest den 7. april 2017 kl. 23.59, hvorefter nedrivningen vil påbegyndes. Dette betyder, at springscentret vil være klar til at benytte i 2. halvår af 2018, om alt nu følger tidsplanen....
Sofie Jørgensen udtaget til junior landsholdets bruttotrup 04-02-2016
Sofie Jørgensen HVG Teamgym juniorpiger er netop udtaget til junior landsholdets brutto-trup. 
Der er udtaget 30 piger til brutto-truppen! - med blot omtrent 20 faste holdpladser på vejen til EM Okt. 2016, bliver der kamp om de endelige landshold pladser hhv. til juniorpige landsholdet -samt juniormix landsholdet.
Sofie ønskes al held og lykke til - i kampen om de endelige holdpladser!
EM med HVG islæt 07-09-2016
Sofie Jørgennsen der gik på HVG Teamgym sidste sæson er blevet udtaget til det danske EM hold der 14. oktober skal kæmpe om medaljer i Maribor, Slovenien
Det har været hårdt slid at komme så langt, og hendes trænere gennem mange år, med Jack Mechlenborg i spidsen, kan være stolte af deres trænerindsats for Sofie og Teamgym holdet.
Sideløbende med sin egen karriere giver Sofie nu sine fantastiske kundskaber videre og er en del af træner teamet på HVG micropiger.

Bestyrelsen for HVG
EM sølv til Sofie og juniorlandsholdet 15-10-2016
Juniorlandsholdet vandt i går sølv til EM i Maribor Slovenien. Danmark understregede det høje niveau herhjemme ved desuden at vinde guld med juniormix og junior drenge. Kæmpe stort tillykke til Sofie.
Roskilde får Gymnastikcenter i sommeren 2018 04-11-2016
Så er vinderforslaget for Roskilde's nye Gymnastikcenter blevet offentliggjort - Det vil stå klar til brug i sommeren 2018 - Læs nærmere om projektet på stien nedenfor:

www.roskilde.dk/kildegården
Nyt springgymnastikcenter er i fare…. 11-02-2017

HVG har valgt at gå i pressen, da det nye springgymnastikcenter på Kildegården er løbet ind i alvorlige udfordringer.

For at gøre en lang historie kort, så vil Roskilde Dampradio ikke fraflytte den bygning, som de låner gratis af kommunen – dette på trods af at de har fået et fraflytningsvarsel på mere end 1 år – samt har fået tilbudt andre lokaler og dækket udgifter til denne flytning og reetablering.

Gymnastikcenteret kan kun opføres, hvis Dampradioen fraflytter. Dampradioen har sagsøgt Roskilde Kommune, og der er nu kommet en klokkeklar afgørelse (se link http://roskilde.dk/sites/default/files/Dom_2.pdf), nemlig at Dampradioen skal fraflytte senest 1. marts 2017. Dampradioen vil imidlertid anke afgørelsen til landsretten, hvilket vil forsinke springgymnastikcenteret på ubestemt tid. Derfor går HVG nu i pressen (se nedenstående link), da vi finder det helt urimeligt, og vi håber, at vores medlemmer støtter op om dette ved at dele vores artikler på de sociale medier og blande sig i den offentlige debat, så Dampradioen forhåbentlig besinder sig.

http://sn.dk/Roskilde/Elitegymnastikken-er-truet-paa-eksistensen-af-ankesag/artikel/633892

Sommerferie gymnastik for 7-12 årrige 18-05-2017
HVG og SIF holder i samarbejde sommer gymnastik skole  for de 7-12 årrige
Gymnastikskolen finder sted 31. juli til 2. august fra 9.00 til 15.00
Sted: Trekroner hallen.

Tilmelding via SIF hjemmeside på nedenfor link:
http://sifidraet.dk/holdoversigt/

Hold: GS17
HVG lokalopvisning afholdt med stor success 19-03-2017
HVG har endnu engang afholdt lokalopvisning med stor og overvældende success. Det var dejligt at se så mange tilskuere komme for at se de mange og forskelligartede hold vise hvad de har arbejdet med igennem sæsonen.

Se billederne fra den dejlige dag - klik her

 
HVG lokalopvisning 2017 holdbilleder 22-03-2017
Nu er holdbillederne også tilgængelige og kan ses ved at klikke her
HVG vinder sølv til Sjællandsmesterskaber i U13 10-04-2017
HVG scorer igen medaljer og denne gang er det til Sjællandsmesterskaberne i U13 rækken der blev afholdt søndag i Helsinge. 
De små dygtige U8 piger fik en flot 4.plads efter en langt-over-godkendt indsats.
Tillykke til både U8 og U13 pigerne.

 
Kalender

VI ER MEDLEM AF

FIND OS PÅ

Oplev HVG via youtube
Blev medlem af HVG på facebook
Teamgym sjællandsmesterskaber med success 04-04-2016
Påsken bød på sjællandsmesterskaber i Teamgym i Roskildehallerne. HVG var igen skarpe og hjemtog medaljer:
Micro 1 tog GULD i 2.division
Micro 2 tog en 4.plads i 4.division
Mini 1 tog en 7.plads i 1.division
Mini 2 tog en 5.plads i 3.division
Mini 3 tog en 4.plads i 10.division
Junior 1 tog en 4.plads i 2.division
Junior 2 tog BRONZE i 6.division
 

NYHEDER

Teamgym sæsonen 2016 skudt i gang med guld 14-03-2016
HVG micropiger var til Åbne Jyske Mesterskaber i weekenden og hjemtog en guldmedalje i U10 rækken. HVG stillede med yderligere et hold som fik en flot 4.plads i U10 rækken. Flot indsats af holdene. Tillykke til de glade piger og trænerteamet.
ZUMBA - Golden Delicious Party for Alle 20-02-2016
Kom og vær med til Zumba party med 5 "Gold" Zumba-instruktører lørdag den 5. marts kl. 14-16 på Himmelev Skole i festsalen

Klik på link nedenfor for nærmere information
 
.
HVGs sundheds- og 90 års jubilæumsdag 18-01-2016
 
Kom og vær med til den årlige aktive sundhedsdag i HVG. I år er det også fejring af foreningens 90 års jubilæum
Kom og vær med. Det er sjovt at være aktiv sammen
Kom og vær med. Det er gratis og det er for alle og vi serverer lækre og sunde snacks undervejs og en goodiebag til at køre hjem på
Kom og være med. Vi byder på sjov, leg og en aktiv dag
Trekronerhallen søndag den 31.januar 2016 kl. 12.30 - 16.00
Af hensyn til bestilling af forplejning er tilmelding nødvendig på vores hjemmeside www.hv-gym.dk
Klik på linket herunder for at se plakat i stor størrelse
HVG generalforsamling 23/3-2015 kl. 19.00 08-03-2015

Mandag den 23/3-2015 afholder HVG sin årlige generalforsaming kl. 19.00 på Himmelev Skole i foreningslokalet i kælderen.

Dagsorden sker ifølge vedtægterne, som findes på www.HV-GYM.dk 

Der er fremsendt følgende forslag til vedtægtsændringer (grundet navneændring): 

§ 3. Medlemsskaber
 
Foreningen er tilsluttet Danmarks Gymnastikforbund, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Roskilde Idræts Union.
 
Ændres til:
 
§ 3. Medlemskaber 
 
Foreningen er tilsluttet GymDanmark, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Roskilde Idræts Union.  
 
Vel mødt
Bestyrelsen 
Nyt hold for 2-3 årige med forældre 19-08-2014
Der er oprettet et nyt hold - som ikke er i det trykte program:

B008:  Forældre/barn 2-3 år

Vi skal øve en masse motorik og rytme. 
Vi skal boltre os på redskaber og med hinanden.
 
Det er for far, mor eller bedsteforældre, men vær klar på at få sved på panden, da det også er de voksne som skal lege.

Tilmelding på normal vis - http://www.hv-gym.dk/Tilmedning-børne-og-ungehold
Micropiger K001 træner tirsdage i Kildegårdshallen 09-08-2014
Træningen for micropiger K001 er tirsdage i august henlagt til Kildegårdshallen pga. vandskade på UCSJ.

HVGs program for 2014-2015 er gået i trykken 10-07-2014
Programmet for sæsonen 2014-2015 er gået i trykken og derfor også lagt på hjemmesiden.
Smugkig allerede nu på http://www.hv-gym.dk/PROGRAM og se hvad du ønsker at gå til i den kommende sæson.
TeamGym hold - udtagelse sæson 2014/15 05-05-2014
HVG har haft en forrygende sæson 2013/2014.
Micropigerne vandt guld i B konkurrence - sjællandsmesterskaberne i pulje 1.
I minipige rækken har HVG hjemtaget guld ved de Åbne Jyske Mesterskaber i 4. division.
Samt til Sjællandsmesterskaberne vandt HVG guld i 3. division og i 5. division.
 
Til næste sæson vil der være udtagelse for alle TeamGym hold i Himmelev Veddelev Gymnastikforening.
 
Udtagelserne vil blive over 2 dage - i form af en trænings aften, samt selve udtagelsen.
En prøvetræning for alle eventuelt kommende Teamgym gymnaster (16/6) og en udtagelse for de enkelte hold (22/6): 
Micropiger 6-9 år 
Minipiger 10-13 år
Juniorpiger 13-15 år

For nærmere info vedr. de enkelte hold - kontakt:
Pernille Broholm: pernilleb@hv-gym.dk / 23203779 for Micropiger
Jack Mecklenborg: jack@hv-gym.dk / 20223304 i forbindelse med spørgsmål omhandlende Minipiger og Juniorpiger.

Vil du være en del af HVG's TeamGym hold i den kommende sæson, tilmeld dig prøvetræning og udtagelse på HVG’s hjemmeside under Teamgym-holdene:

http://www.hv-gym.dk/Tilmelding-team-gym-hold hvor holdet hedder TeamGym micro-/mini-/og juniorpiger - udtagelse sæson 2014/2015

Vi glæder os til at se alle - nye som gamle gymnaster.

Trænerteamet.

Programlægningen for sæson 2014-15 er gået igang 01-05-2014
Udvalg til fastlæggelse af programmet for næste sæson er gået igang.
Den foreløbige plan er at programmet er på plads 23. juni hvorefter det lægges på hjemmesiden og der bliver sendt mails til eksisterende medlemmer så de kan tilmelde sig.

Vi kan allerede nu se at vi især mangler instruktører til vores små gymnaster så hvis du er interesseret eller kender nogen som er må du meget gerne lade os det vide. Vi hjælper naturligvis med uddannelse, mv. 
Kontakt endelig formand@hv-gym.dk for yderligere oplysninger.
HVGs piger har gjort det igen! 20-04-2014
HVGs teamgym piger har været til SM i teamgym og har hentet 2 gange guld:

Guld i 3. division
Guld i 5. division

Stort tillykke til pigerne!
HVGs opvisning på Flickr 12-04-2014
Billeder taget af HVGs bestyrelse under opvinsningen ligger tilgængeligt for alle på Flickr. Se her.
HVG får ny bestyrelse 12-04-2014
Bestyrelsen, som blev valgt på Generalforsamlingen, er nu konstitueret:
Formand: Knudi Ryhl
Næstformand: Pia Szendei
Kasserer: Annie Dirksen
Sekretær: Anders Kaas
Bestyrelsesmedlem: Bent Ejby Jensen
Bestyrelsesmedlem: Gordon Christensen
Bestyrelsesmedlem: Tine Bjørn
Suppleant: Jan Christoffersen
HVGs piger tager guld igen! 11-03-2014
Denne gang er det micropigerne der er på spil.
Micropigerne har deltaget i B-SM i Glostrup søndag den 9. marts i U-10 rækken.
Pigerne deltog i hver deres pulje i U-10 rækken.
Det ene micropige hold fejede i overlejen stil alle øvrige modstandere til side, med en margin på mere end 3 point til 2. pladsen hjemtog de derved 1. pladsen og guldet.
Det andet deltagene micropige hold opnåede en flot 6. plads.
Alle pigerne ønskes STORT tillykke!!
HVGs minipiger tager guld i Åbne jyske mesterskaber 11-03-2014
HVG's minipiger deltog lørdag den 1. marts i de Åbne Jyske Mesterskaber i Teamgym i Silkeborg.
I 4. division vandt HVG's minipiger A1 en flot 1. plads. Samtidig opnåede minipiger A2 en flot 6. plads i 5. division.
Stort tillykke til pigerne!
HVG opvisningsprogram 2014 08-03-2014
Så er programmet for HVGs opvisning i Himmelev Hallen 29. marts 2014 på plads.
Læs mere her
HVG Instruktør hædret 08-10-2013
Anette Touborg fra Himmelev-Veddelev Gymnastikforening fik Roskilde Kommunes personpris på idrætsområdet for mere end 25 års engagement. Hun underviser primært ældre medborgere i gymnastik men har gennem årene været en engageret instruktør for både børn og voksne.
Læs yderligere her
Gymcenter Roskilde 29-06-2013
HVG er med i støttegruppen for etablering af Gymcenter i Roskilde.
Du kan læse om projektet i pressemeddelelsen (på nyhedssiden) og følge projektet her
GULD til minipigerne ved DM 13-06-2013
HVGs minipiger vandt guld i 6. division ved DM 2013 i Greve.

Tillykke piger!
GULD ved Sjællandsmesterskaberne 13-06-2013
HVGs minipiger vandt guld i 4. division ved Sjællands mesterskaberne (SM) 2013 i Ringsted.

Tillykke piger!!
Åbne Jyske Mesterskaber - sølv og bronze 13-06-2013
Lørdag den 23. februar 2013 havde HVG 2 x minipige hold med ved årets 'åbne jyske mesterskaber' i team-gym (spring/rytme) gymnastik, i Vejen Jylland.
De to hold skulle konkurrere i hhv. pulje 7 og 4.
Som billedet antyder gik pigernes konkurrencer hæderligt.
'A2' i pulje 7 hjemtog 3.pladsen - 'A1' i pulje 4 hjemtog 2.pladsen til HVG.
Stort tillykke med de flotte resultater!

Håndstandshilsner
(TT) TrænerTeam

HVG PRESSEMEDDELELSER

BØRN OG UNGE

Børne- og ungehold ved HVG er for børn og unge i alderen 0-18 år, og omfatter også familiehold.
SE ALLE BØRNEHOLD HER »

HOLD FOR VOKSNE

Hold for voksne er hos HVG rettet mod personer i alderen 14+. Se beskrivelsen på det enkelte hold.
SE ALLE VOKSEN HOLD HER »
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Læs evt mere her
Himmelev-Veddelev Gymnastikforening - mere end 800 aktive medlemmer kan næppe tage fejl!