06-03-2020 |
Kære Trænere, forældre og gymnaster
Som I alle ved har Sundhedsstyrelsen besluttet at styrke indsatsen for at inddæmme smitterisikoen for Coronavirus. I Himmelev-Veddelev Gymnastikforening følger vi Udenrigsministeriets anbefalinger for at sænke risikoen for at blive smittet med Coronavirus.
Derfor beder vi om, at alle der siden 2. marts er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder, holder sig væk fra gymnastikholdene i foreningen i 14 dage efter hjemkomsten. Det gælder alle gymnaster (uanset alder), forældre og trænere. Det samme gælder, hvis man har været i tæt kontakt med personer, der har været i risikoområder – eller er testet positiv for Coronavirus.
De præcise risikoområder ændres løbende af Udenrigsministeriet og I skal selv følge med i, om I har været i et risikoområde. Risikoområder er de områder, der nævnes af Udenrigsministeriet og – områderne opdateres løbende. Et risikoområde inkluderer også, hvis man har været i transit i en lufthavn.
Det er også vigtigt, at man løbende holder sig orienteret om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der findes her: https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar
Mvh Bestyrelsen |
Forrige søndag stillede HVG's Rope Skipping konkurrencehold op til Sjællandsmesterskaberne i begynder-rækkerne.
Når man stiller op til en konkurrence i Rope Skipping stiller man op i 4 forskellige kategorier:
- Single rope speed
- Double dutch speed
- Single rope pairs freestyle
- Double dutch freestyle
I aldersgruppen 15+ vandt vores hold, HVG 2, bronze i Single rope pairs freestyle og sølv i Double dutch freestyle. De fik i alt en super flot 5 plads ud af 14.
Vi havde også et hold der stillede op i aldersgruppen 12-14 år, som fik en rigtig flot 8. plads. Holdet tager til DM i starten af april og vi krydser fingre for flere flotte medaljer. |
Forårsopvisning
I slutningen af sæsonen 2019/20 holder HVG sin forårsopvisning, det foregår i Himmelevhallen lørdag den 25. april 2020. Nærmere information omkring tider osv. følger når vi nærmer os. |
|
| |
11-01-2019 |
I slutningen af sæsonen 2018/19 holder HVG sin forårsopvisning, det foregår i Himmelevhallen lørdag d. 27. April 2019.
Nærmere information omkring tider osv. følger når vi nærmer os. |
20-08-2018 |
Kunne du tænke dig at forbedre din kondition samtidig med at du bliver stærkere og har det sjovt? Så er "Kom i form" lige noget for dig.
Kom i form er et kombineret styrke- og konditionshold for piger i alderen 13-20 år. Vi kommer både til at få pulsen op, samt få styrket vores muskler, så vi kan få mest muligt ud af vores træning.
Træningen vil være varieret og vil både foregå med egen kropsvægt samt med supplerende redskaber, så vi kan opnå de bedste resultater.
Vi garanterer sved på panden, udfordrende træning og selvfølgelig en masse grin!
Så hvis du gerne vil komme i form samtidig med at være en del af et fedt fællesskab, så tag dine veninder under armen og tilmeld jer holdet.
Holdet træner hver onsdag kl. 19-21 på Himmelev Gymnasie og du kan tilmelde dig via HVG's hjemmeside eller ved at følge dette link klik her
Vi glæder os til at se jer til første træning d. 5. september :)
Mvh Sine og Matilde |
14-08-2018 |
I HVG er gymnastik omdrejningspunktet for et aktivt foreningsliv for børn, unge og voksne i alle aldre. En gymnastikforening som har eksisteret siden 1925 med stolte traditioner og en enestående foreningsånd.
Til sæsonen 2018/19 søger vi flere instruktører til
bl.a. børnehold, springhold for drenge, ungdomshold (både springhold og rytmehold, hiphop og dans.
Pt. står vi akut og har brug for nye instruktører på mix spring 5-6 år og mix spring 6-8 år, da vi har en meget lang venteliste på disse hold.
Send en kort beskrivelse af dig selv eller din idé til et evt. nyt gymnastikhold til formand@hv-gym.dk eller mona@hv-gym.dk |
12-04-2018 |
På netop afholdt bestyrelsesmøde, har bestyrelsen valgt at konstituere sig således: Formand Marianne Nielsen, næstformand Anders Kaas, kasserer Gordon Christensen samt Knudi Ryhl, Dinah Berg, Mona Chor Bjørn, Jack Mecklenborg og med Pia Szendei som suppleant.
Marianne er således ny formand i HVG og Marianne er jo et ganske kendt navn i gymnastikkredse i Roskilde, hvor hun har været aktiv instruktør og bestyrelsesmedlem i andre foreninger, herunder HVG i samlet 35 år og nu bedst er kendt som instruktør på "Rytmeholdet".
Vi glæder os over at Marianne har takket ja til opgaven. Vores hidtidige formand Knudi fortsætter i bestyrelsen, hvor vi endvidere siger goddag til Mona Chor Bjørn, der også er instruktør i HVG, foruden et glædeligt gensyn med Jack og Pia, vi også kender som instruktører. Vi glæder os til arbejdet i det kommende år.
Vh Bestyrelsen HVG |
12-04-2018 |
Vi er nu ved at planlægge og gøre klar til Roskilde Festival 2018, hvor vi igen skal stå for at passe Get-a-Tent Central bag Orange Scene sammen med HVB (Himmelev-Veddelev Boldklub). Arbejdet bliver cirka det samme som sidste år og de foregående år, men alle detaljer er ikke på plads endnu. RF udvikler sig hele tiden, så der kommer løbende ændringer. Bemærk, du skal alene have 24 timers vagt.
Foruden båndet til festivalen, følger forplejning med under vagterne, en Festival T-shirts og ikke mindst vores super område med flotte bade og toiletter. Vi har også mulighed for at tilbyde dig bopæl på medarbejderområdet, hvis du ønsker det.
Når tiden nærmer sig giver vi naturligvis besked om pladser, vagtplan og nærmere detaljer, efter dine ønsker (vi vil gøre alt for at imødekomme ønskerne, men kan ikke garantere at alle valgene kan rammes, da hele puslespillet skal gå op). Du kan læse mere her på HVB´s hjemmeside: Klik her hvor du kan tilmelde dig, eller du kan tage kontakt til Gordon via mail: Gordon.Chr@hotmail.com eller mobil 40685501.
Glade festival hilsen
Gordon |
13-02-2018 |
Vi søger instruktører over 18 år, som har lyst til at træne børnehold i alderen 2 til 14 år.
Du skal have lyst og gå-på-mod og lidt erfaring med børn er ikke af vejen.
Vi er en brede gymnastik forening, så gymnastik typen er ikke det vigtigste, men derimod dit engagement.
Vi giver mulighed for en mindre aflønning og for at tage uddannelse indenfor gymnastik. |
30-06-2017 |
HVG har indgået samarbejde med Roskilde Tean Gym på Team Gym området. Dette betyder at alle HVG's TeamGym aktiviteter er flyttet til Roskilde Team Gym.
HVG vil derfor for den kommende sæson IKKE optage TeamGym gymnaster.
Bestyrelsen for HVG |
23-05-2017 |
Udtagelsen finder sted i Trekronerhallen d. 14.06.17 kl. 17-19.
For nærmere info og tilmelding til udtagelsen se under tilmelding til udtagelse:
Vel mødt til alle gymnaster, nye som gamle. |
30-03-2017 |
Nu synes den sidste forhindring for etablering af et topmoderne Springgymnastikcenter i Roskilde at være elimineret. Roskilde Dampradio, som tidligere har nægtet af fraflytte lokalerne, hvor Springymnastikcentret skal opføres, har nu indvilliget i at fraflytte disse lokaler senest den 7. april 2017 kl. 23.59, hvorefter nedrivningen vil påbegyndes. Dette betyder, at springscentret vil være klar til at benytte i 2. halvår af 2018, om alt nu følger tidsplanen.... |
04-02-2016 |
Sofie Jørgensen HVG Teamgym juniorpiger er netop udtaget til junior landsholdets brutto-trup.
Der er udtaget 30 piger til brutto-truppen! - med blot omtrent 20 faste holdpladser på vejen til EM Okt. 2016, bliver der kamp om de endelige landshold pladser hhv. til juniorpige landsholdet -samt juniormix landsholdet.
Sofie ønskes al held og lykke til - i kampen om de endelige holdpladser! |
07-09-2016 |
Sofie Jørgennsen der gik på HVG Teamgym sidste sæson er blevet udtaget til det danske EM hold der 14. oktober skal kæmpe om medaljer i Maribor, Slovenien
Det har været hårdt slid at komme så langt, og hendes trænere gennem mange år, med Jack Mechlenborg i spidsen, kan være stolte af deres trænerindsats for Sofie og Teamgym holdet.
Sideløbende med sin egen karriere giver Sofie nu sine fantastiske kundskaber videre og er en del af træner teamet på HVG micropiger.
Bestyrelsen for HVG |
15-10-2016 |
Juniorlandsholdet vandt i går sølv til EM i Maribor Slovenien. Danmark understregede det høje niveau herhjemme ved desuden at vinde guld med juniormix og junior drenge. Kæmpe stort tillykke til Sofie. |
04-11-2016 |
Så er vinderforslaget for Roskilde's nye Gymnastikcenter blevet offentliggjort - Det vil stå klar til brug i sommeren 2018 - Læs nærmere om projektet på stien nedenfor:
www.roskilde.dk/kildegården |
11-02-2017 |
HVG har valgt at gå i pressen, da det nye springgymnastikcenter på Kildegården er løbet ind i alvorlige udfordringer.
For at gøre en lang historie kort, så vil Roskilde Dampradio ikke fraflytte den bygning, som de låner gratis af kommunen – dette på trods af at de har fået et fraflytningsvarsel på mere end 1 år – samt har fået tilbudt andre lokaler og dækket udgifter til denne flytning og reetablering.
Gymnastikcenteret kan kun opføres, hvis Dampradioen fraflytter. Dampradioen har sagsøgt Roskilde Kommune, og der er nu kommet en klokkeklar afgørelse (se link klik her), nemlig at Dampradioen skal fraflytte senest 1. marts 2017. Dampradioen vil imidlertid anke afgørelsen til landsretten, hvilket vil forsinke springgymnastikcenteret på ubestemt tid. Derfor går HVG nu i pressen (se nedenstående link), da vi finder det helt urimeligt, og vi håber, at vores medlemmer støtter op om dette ved at dele vores artikler på de sociale medier og blande sig i den offentlige debat, så Dampradioen forhåbentlig besinder sig.
Klik her |
18-05-2017 |
HVG og SIF holder i samarbejde sommer gymnastik skole for de 7-12 årrige
Gymnastikskolen finder sted 31. juli til 2. august fra 9.00 til 15.00
Sted: Trekroner hallen.
Tilmelding via SIF hjemmeside på nedenfor link:
Klik her
Hold: GS17 |
19-03-2017 |
HVG har endnu engang afholdt lokalopvisning med stor og overvældende success. Det var dejligt at se så mange tilskuere komme for at se de mange og forskelligartede hold vise hvad de har arbejdet med igennem sæsonen.
Se billederne fra den dejlige dag - klik her
|
22-03-2017 |
Nu er holdbillederne også tilgængelige og kan ses ved at klikke her |
10-04-2017 |
HVG scorer igen medaljer og denne gang er det til Sjællandsmesterskaberne i U13 rækken der blev afholdt søndag i Helsinge.
De små dygtige U8 piger fik en flot 4.plads efter en langt-over-godkendt indsats.
Tillykke til både U8 og U13 pigerne.
|
|
|
| |
HVG siger tusind tak til Klimaks Rengøring, som har sponseret alle rengøringsmidler til rengøring af alle vores redskaber efter hver træning |
|
|
|
|
|
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Læs evt mere her
|